Adoration of the Blessed Sacrament

Hver fredag fra kl. 17-18 i Sakramentskirken

SAKRAMENTAL TILBEDELSE er tilbedelse af den indviede hostie (der for katolikker er Kristus selv), der er udstillet på alteret i en såkaldt monstrans.

Religiøs tilbedelse er for den kristne reserveret Gud. Den udtrykker, med eller uden ord, en erkendelse af menneskets absolutte afhængighed af ham, lovprisning af hans guddomsmajestæt, ærefrygt for hans hellighed, offervilje i ønsket om at følge efter Kristus.

Andagtens væsen er tilbedelse, og enhver kan holde en personlig sakramentsandagt i en stille stund foran tabernaklet. Man kan da bede en eller flere af de følgende bønner og bede videre med eller uden ord eller blot dvæle i stille væren foran Kristus i brødets sakramentale tegn.

Det er ikke så kompliceret. Sognepræsten fra Ars, Jean Vianney, fortalte gerne om den jævne bondemand, som pá spørgsmålet om, hvad han lavede i stille bøn foran sakramentet, svarede: Jeg laver ingenting, jeg ser på ham, og han ser pá mig”.

En fælles sakramentsandagt indledes med, at en hostie tages ud af tabernaklet og anbringes i monstransen, der stilles midt på alteret mellem blomster og tændte lys. Herefter kan man synge en salme og bede et af nedenstående litanier. Efter en tid med stille tilbedelse og evt. endnu en salme afsluttes med sakramental velsignelse, hvor præsten velsigner de forsamlede med den konsekrerede hostie i monstransen.

EN MONSTRANS er et liturgisk redskab, der tjener som infatning af konsekreret hostie, med det formål at udstille den på et alter til de troendes tilbedelse, transportere hostien under en sakramentsprocession eller foretage sakramental velsignelse. Hostien anbringes i monstransens centrum i en lille nymåneformet holder (luna)

Bøn: Til Kristus, nærværende i sakramentet

Herre,
du er over for mig her i brødets hellige tegn,
i den gyldne monstrans,
og jeg mindes, du sagde:
Søg mit ansigt.
Dit ansigt skuer jeg nu i brødet,
hvorover du har sagt:
Det er mig for jer,
hengivet for jer.

Det brød, hvorunder du aftenen forud for din død
indviede dig selv til at gå din vej til ende
som Guds tjener, der åbenbarer
Guds sande ansigt,
der bringer Guds frelse til verden,
Guds retfærdige tjener,
der retfærdiggør de mange
Du offerlam, der bærer verdens synd
og tilintetgør den på korset
for at hente os ind til bryllupsfesten,
hvor vi skal sidde til bords med dig i dit rige
og frydes ved at skue dig ansigt til ansigt
i din guddomsglans.
Måtte vort liv dag for dag formes
af det håb, der står os for øje,
være et gensvar på din kærlighed,
som her lyser os i møde i brødets hellige tegn,
mens vi venter på at se dig som du er.
Amen

Kilde: Katolsk Bønnebog og Katolsk Minileksikon