Vi leder efter en vicevært
Nu er tiden kommet til at vi skal finde Sakramentskirkens nye vicevært. Er det dig eller en, du kender? Viceværten skal stå for de praktiske vedligeholdelsesopgaver i Sakramentskirken og kirkens rum, sørge for at der er rent og pænt og holde opsyn med ejendommen. Viceværten skal også være god til og sætte pris på at arbejde sammen med de mange frivillige grupper, som bruger kirkens rum, og som kommer med mange forskellige sprog og kulturelle baggrunde. Viceværten skal helst bo i en lille lejlighed, der ligger i opgangen bagved kirken. Og da opgaverne som vicevært ikke fylder en fuldtidsstilling, vil der være god plads til at man kan arbejde derudover. Hvis du ønsker at høre mere om opgaverne, om lønforhold osv, kan du skrive en mail til Kate Toft Madsen: ktm1956@gmail.com